Philips Hue
Smart belysning med Philips Hue
Philips Hue er et simpelt og alligevel avanceret belysningsmærke fra Philips (Signify).
Systemet gør det muligt at kontrollere dine lamper og lyskilder trådløst med fjernbetjeninger, afbrydere, smartphones eller tablets.
De fleste lamper med E14-, E27- eller GU10-fatninger kan simpelt og enkelt gøres smarte ved at udskifte lyskilden til en Philips Hue. Med Philips Hue lyskilder i dine lamper kan du tænde og slukke din lamper trådløst via PIR-sensorer, timere og lign. Mulighederne er næsten ubegrænsede. Hvis du vil høre om dine muligheder, er du velkommen til at kontakte os på telefon 71 22 53 54, e-mail info@listech.dk eller via kontaktformularen her på siden.
Philips Hue lyskilder fås i mange forskellige typer og modeller. Der er traditionelle lyskilder, som giver almindeligt hvidt lys, og så er der de lidt mere avancerede lyskilder, som kan give ”Tuneable white” lys. Altså farvetemperaturen på lyskilden kan trinløst ændres fra en meget varm glød til en meget kold farve. Ændring i farvetemperaturer kan bruges til at skabe en henholdsvis hyggestemning, rengøringslys, et opkvikkende blåt lys eller mange andre stemninger.
Den sidste type lyskilde fra Philips Hue er farvepærer. Her kan man udover hvidt- og ”Tuneable White”- lys også skifte farve på lyskilderne. Det giver mulighed for at skabe en stemning udover det sædvanlige, når man kan ”male” vægge og overflader med farver af lys.
I videoen til højre ses et eksempel på, hvad man kan lave med Philips Hue, når man er lidt kreativ – en tordensky med 4 Philips Hue Lyskilder og en Google Home højttaler, alt sammen pakket ind i lidt vat.
Mulighederne med Philips Hue er næsten ubegrænsede. Man kan fx også få én lyskilde i garderoben til at lyse med en farve, der svarer til vejret udenfor i dag:
Eksempelvis kan man indstille systemet til, at når man får en mail vil en lampe i stuen give et blink, eller hvis nogen ringer på døren, kan alt lys i huset blinke kortvarigt eller skifte farve – mulighederne er mange, begrænsningerne få.
Men lys er ikke bare lir og sjov – lys er vigtigt for dit velvære og helbred. DTU Fotonik har lavet adskillige studier om ”Sundt Lys”, hvilket i sin enkelthed betyder, at lys er lige så vigtigt som andre parametre for indendørsklima. Lys er vigtigt for helbredet – og kan i mange tilfælde ved afhjælpe fx vinterdepressioner med den rigtige lyssætning.